Langelandsfestival   

 

Tidspunkt for Langelandsfestival er i midten af juli og festivalen afholdes fra lørdag til lørdag. En uge med ferie for hele familien - unge som gamle. 

Kendetegn for langelandsfestival er at den er børnevenlig, faktisk er det Danmark største familiefestival. Deres slogan er 100% familiefestival og festivalens maskot er en giraf. 

 

Antal festival deltager til Langelandsfestival blev i 2008 registreret til at være mellem 30.000 og 35.000 besøgende festivalgæster. 

Musikken til Langelandsfestival er alt godt dansk musik samt en masse underholdning til børn. Musikprogrammet for 2014 var blandt andet med Mads Langer, Rasmus Seebach, Burhan G, Nabiha, Panamah med flere. Dertil blev underholdningen leveret af børnenes MPG, Ramasjang, KATO og Safri Duo. Festivalens konferencier er Bubber og dette job har Bubber haft i mange år. 

 Billeder fra www.festivalfakta.dk

Historien om Langelandsfestival er forholdsvis ny, da denne festival først startede i 1991. Festivalpladsen ligger ved Rudkøbing by op af marker og ved en dejlig badestrand. Det er en festival med fokus på familier med børn i alle aldre samt deres bedsteforældre. Udover et rigtigt godt musikprogram er der et stort legeland, mange puslevogne til de små og mange steder hvor man kan lave mad på grill. På selve festivalpladsen er der også handelsgader med et godt udvalg af madvarer og praktiske ting med mere. Der er selvfølgelig også madboder på pladsen med meget børnevenlige menukort. 

Overnatning på Langelandsfestival er ingen problem, der er flere forskellige camps at vælge i mellem. Der er blandt andet Ungcamp for teenagere, som ikke længere ønsker at sove sammen med resten af familien. Eller Girafcamp hvor teltene er opstillede på forhånd og tilsluttet strøm til mobiltelefonen. Dette er en lukkede Camp, så kun personer der overnatter i disse telte har adgang til området. Vil man hellere bo i campingvogn kan man selv medbringe en vogn eller leje en campingvogn gennem Faaborg Campingcenter, så søger de for at campingvognen står klar når festivalen åbner. 

Pris/billet til den børnevenlige Langelandsfestival er variabel. Dog er børn under 7 år ifølge med betalende voksen gratis. Tjek information omkring overnatning og priser her.